Vi holder åbent hus tirsdag den 6. januar 1700 til 1900.
10. klasse er et skoleår med fokus på dig, din uddannelsesplan og alt det der skal til for at du kan vælge den helt rigtige ungdomsuddannelse. Det er et skoleår i et særligt ungemiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig med udgangspunkt i dine individuelle styrker, udfordringer og mål for fremtiden - både fagligt, personligt og socialt.
Skemaet på 10'ende Fredericia består af basisfag - dansk, engelsk og matematik. Herudover skal du have 8 lektioners valgfag i ugen. Valgfag vælger du selv, og du sammensætter på den måde selv dit eget skema, så det passer lige til dig. Vi vælger valgfag 3 gange om året. Når du starter på skolen, omkring efterårsferien (uge 42) og igen omkring vinterferien (uge 7).